top of page
Sund-Relation-feb2026-500k-FlyingOctober-5855.jpg

KROPSTERAPI

​Kropsterapi har til formål at afspænde kroppen og understøtte et mere frit flow og en naturlig energibalance. Gennem samtale og kropsligt arbejde undersøger vi sammen, hvordan tanke- og følelsesmæssige mønstre kan have indflydelse på kroppens spændingstilstande. Du får samtidig redskaber til, hvordan du mellem behandlingerne kan støtte din egen regulering gennem blandt andet åndedræt, afspænding, bevægelse og meditation.

Sund-Relation-feb2026-500k-FlyingOctober-5879.jpg

HELHEDSSYN PÅ MENNESKET

Jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, hvor mennesket forstås som en helhed. Krop, sind og sjæl hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden gensidigt.

 

Sundhed handler derfor ikke kun om fraværet af sygdom, men også om trivsel, livskvalitet og følelsen af indre balance. Når der er harmoni mellem kroppen, tankerne og følelserne, skabes der et fundament for velvære og overskud i hverdagen.

KROP, TANKER OG FØLELSER

Krop, tanker og følelser er i konstant samspil, og ubalancer kan med tiden vise sig som spændinger, ubehag eller smerter i kroppen. Disse spændinger kan opstå over kortere eller længere perioder og være et resultat af livserfaringer, belastninger eller følelsesmæssige udfordringer.

Over tid kan de sætte sig fast og opleves som kroniske, hvis der ikke skabes opmærksomhed og balance i helheden.

Sund-Relation-feb2026-500k-FlyingOctober-5947.jpg
Sund-Relation-feb2026-500k-FlyingOctober-5930.jpg

GITTE THOMSEN

Jeg er uddannet sygeplejerske med mange års erfaring som leder inden for sundhed, idræt og foreningsliv. I dag er jeg under uddannelse som ManuVision kropsterapeut og tilbyder elevbehandlinger i min klinik Sund Relation i Kolding.

Mit arbejde bygger på et helhedssyn, hvor krop, sind og relationer hænger sammen. Sund Relation afspejler min overbevisning om, at sunde relationer – både til os selv og til andre – er afgørende for balance og trivsel.

I behandlingsrummet skaber jeg et trygt og nærværende rum, hvor du bliver mødt med omsorg og respekt. Kropsterapi inviterer dig ud af hovedet og ned i kroppen, til det der mærkes her og nu, og giver mulighed for at arbejde med de mønstre og spændinger, som livet sætter spor af.

Subscriptions

Følg Sund Relation

bottom of page